Syn og skøn
Bevismiddel udarbejdet af en sagkyndig typisk omtalt som skønsmand, der typisk udpeges af retten.
Syn og skøn udmeldes typisk i forbindelse med retssager, hvor der er tvivl om, hvordan fremlagte beviser kan eller skal lægges til grund.
Eksempelvis i forbindelse med en retssag mellem to naboer, hvor diskussionen omhandler en udbygning. Det således at naboen der har anlagt sagen mener, at udbygningen på en uretmæssig ødelægger dennes udsigt. I sådan en situation vil det fx være skønsmandens opgave at vurdere om dette faktisk er rigtigt.
Skønsmanden vil almindeligvis få stillet en række konkrete spørgsmål, som han eller hun skal svare på. Det gør det efterfølgende muligt for retten at fastslå hvilke konklusioner, som skønsmanden nåede frem til.
For at opnå dette formål er det afgørende, at det valgte skønstema bliver formuleret korrekt, så det bliver et værktøj til at løbe problemerne, skønsmanden er udpeget til at finde løsninger på.
I kraft af at skønsmanden udpeges af retten er formodningen, at denne er objektiv og på ingen måde inhabil i sine vurderinger. Således bliver der ikke tale om et partsindlæg fra den af sagens parter, som måtte have betalt en fagkyndig for at foretage, hvad man kunne kalde for et egenhændigt syn og skøn.
Udgifterne til syn og skøn betales via fastlæggelsen af traditionelle sagsomkostninger.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister