Testamenter kræves gjort ugyldige – hvad skal der til?
Mener en potentiel arving at et oprettet testamente ikke opfylder de stillede krav, er det i praksis en meget tung bevisbyrde, der skal løftes.
Næsten enhver sæbeopera med respekt for sig selv, indeholder et afsnit om en ung kvinde, som overtaler en meget ældre mand eller kæreste, til at indsætte hende som enearving til en stor millionformue. Hvorefter den afdødes familie tager kampen op mod testamentet, for at få det gjort ugyldigt – så den i stedet kan se frem til den store arv.
I virkelighedens verden er det dog sjældent, at testamenters indhold for alvor angribes. Det skyldes blandt andet at testamenter omkring en stor arv, typisk har været igennem en række juridiske led, inden det er blevet vedkendt overfor en notar, for at blive et såkaldt notartestamente. På den måde vil der almindeligvis være sikkerhed for, at testamentet er helt, som opretteren ønskede.
Opstår situationen endeligt vil det typisk være i forbindelse med de såkaldte vidnetestamenter, hvis et af vidnerne ikke har levet op til de stillede krav. Eksempelvis hvis vidnet selv skal arve i henhold til testamentet, hvilket normalt ikke er muligt. I sådanne situationer vil udgangspunktet være, at testamentet kan blive anset for at være ugyldigt.
Ofte kommer det som en overraskelse for dem der påberåber sig et ugyldigt testamente, at det er dem, der som udgangspunkt skal løfte bevisbyrden. Det vil sige fastslå hvorfor, at testamentet er ugyldigt. Eksempelvis ved at dokumentere, at personen der oprettede testamentet, ikke var i stand til det grundet psykiske problemer. I sagens natur en bevisbyrde, som i praksis kan blive særdeles svær at løfte.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os i oprettelsen af testamenter, hvilket skyldes vores fokus på familieretten. Uanset om der er tale om vidne- eller notartestamenter (LINKS indsættes) skræddersyer vi testamentet for kun 1.499 kroner, hvilket endda sker med prisgaranti.

