Tilståelsessag
Når den tiltalte i en straffesag overfor først og fremmest byretten har erkendt, at de forhold denne er beskyldt for at have begået, også har fundet sted.
Eksempelvis hvor en gerningsmand erkender, at han har begået røveriet, han står tiltalt for.
En tilståelsessag kan af flere årsager, være en fordel for en tiltalt. Ikke kun i forhold til, at der spares sagsomkostninger, fordi det eksempelvis ikke er nødvendigt at indkalde vidner, nævninge og sagkyndige under sagens behandling. Men også fordi det normalt giver en rabat i forhold til strafudmålingen, hvis den tiltalte erkender forholdene, denne står tiltalt for.
Muligheden for at opnå en rabat i strafudmålingen, fremgår i høj grad af Straffelovens §82. Bestemmelsen fastslår dog ikke, hvor stor en rabat, der kan opnås i forbindelse med strafudmålingen. Udgangspunktet er dog, at det alene er en mindre rabat, der ydes i forbindelse med tilståelsessager.
For at en straffesag kan føres som en tilståelsessag, er forudsætningen at den tiltalte frivilligt giver en fuld tilståelse. Vedkender den tiltalte sig kun dele af anklageskriftet, vil sagen skulle føres på traditionel vis. På samme måde som en dommer også vil skulle afvise at fremme en tilståelsessag, hvis den tiltaltes forklaring ikke fremstår troværdig.
En anden konsekvens af en tilståelsessag er, at det som udgangspunkt ikke efterfølgende bliver muligt at anke skyldsspørgsmålet, men alene strafudmålingen. Således vil en tiltalt efter at have aflagt fuld tilståelse i byretten, ikke efterfølgende overfor Landsretten kunne kræve frifindelse – men alene anke størrelsen på den tildelte straf.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister