Tinglysning

Den offentlige registrering af rettigheder over fast ejendom, motorkøretøjer som biler, andelsboliger og løsøre.
Formålet med at foretage tinglysning af en rettighed er ikke kun, at offentligheden får adgang til oplysninger om fx ejerskab af en fast ejendom. Men også hvilke forskellige former for hæftelser, der måtte være på denne.
Tinglysning omtales ofte som en sikringsakt, fordi en rettighed ved at blive tinglyst, kan opnå beskyttelse mod andre hæftelser.
Eksempelvis hvor en bank låner en huskøber 2.000.000 kroner, som skal betales tilbage på en aftalt måde. For at få den bedst mulige sikkerhed for det ydede lån, tinglyser banken dette på ejendommens blad i Tingbogen på den bedste prioritet. Derved opnår banken at hvis huskøberen optager yderligere lån, bliver disse långivere henvist til efterfølgende placeringer i prioritetsrækkefølgen.
Tinglysningen er endeligt gennemført, når den fremgår af relevante offentlige registre.
Ved tinglysning af rettigheder over en fast ejendom sker dette i Tingbogen, forhold vedrørende andelsboliger i Andelsboligbogen, panterettigheder over biler og andre motorkøretøjer i Bilbogen og løsøre i Personbogen.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

