Tvangsarv : Sådan meget skal børn og ægtefæller minimum have – og sådan bliver den mindst mulig
En del af den arv som en afdød efterlader sig, kan han eller hun ikke råde over via testamente. Det skyldes den såkaldte tvangsarv, hvis sammensætning afhænger af familiemæssige forhold – og som er bestemt af arvelovgivningen. Men der er en række måder, som tvangsarven kan begrænses afgørende på.
Vi skal ikke mange årtier tilbage, før tvangsarven udgjorde halvdelen af afdødes arv. Forstået på den måde at hvis en ugift afdød efterlod sig børn, var de til sammen sikre på mindst halvdelen af arven efter deres mor eller far – uanset om denne forældre rent faktisk ønskede, at hans eller hendes børn skulle arve.
I praksis var det helt store problem dog, at børnene per automatik stod til at arve en stor del af det, som afdøde havde efterladt sig. Et problem der specielt var stort, hvor afdøde var gift og havde fælles børn med den længstlevende ægtefælle. Her var den længstlevende ægtefælle eksempelvis for at kunne blive boende i huset, ofte nødt til at optage store lån for at kunne udbetale børnenes arv efter den afdøde.
Derfor har en af de seneste ændringer af Arveloven gjort det muligt at nedbringe tvangsarven til kun 1/16, mens afdødes ægtefælle kan arve de resterende 15/16.
Forudsætningen er dog, at der sker oprettelse af et såkaldt formgyldigt testamente – hvilket vil sige et testamente, der lever op til lovgivningens krav. Typisk sker det i form af et gensidigt testamente, hvor ægtefællerne begunstiger hinanden mest muligt.
Hos Juristkontoret har vi specialiseret os i oprettelsen af testamenter, hvilket skal ses i sammenhæng med vores fokus på familieretten. Det tager vi kun 1.499 kroner for, hvilket sker med prisgaranti.