Uagtsomhed

Grundnorm der først og fremmest fastslår, at der er handlet anderledes, end der burde i den pågældende situation.
Eksempelvis hvor en bilist uden først at orientere sig, kører ind i en rundkørsel – og her rammer en cyklist.
Årsagen til at der er tale om en grundnorm kan findes i, at uagtsomhed kun i meget begrænset omfang har egentlig lovhjemmel. Et eksempel her på er Straffelovens §19 der fastslår, at Straffeloven kun straffer for uagtsomhed, hvor der er klar lovhjemmel herfor.
Den manglende fraværende direkte lovhjemmel gør, at udgangspunkt ofte tages i generelle betragtninger i forhold til, om det er handlet uagtsomt. Eksempelvis ved professionsansvar ved at foretage vurderingen ud fra, om en erfaren specialist ville have ageret på samme måde som dén, der anses for at kunne have handlet uagtsomt.
Fastslås det at der i den pågældende situation er handlet uagtsomt, vil det eksempelvis have betydning i forhold til pålæggelsen af et erstatningsansvar.
Brug for hjælp til at klare paragrafferne? Kontakt vores jurister
Her kan du finde Juridisk Bibliotek
Danmarks Lovsamling kan du finde her

