Udbetaling Danmark-lovens §11a

Udbetaling Danmark og kommunen har efter forudgående samtykke fra borgeren, i det omfang det er nødvendigt for oplysningen af en ansøgningssag om kontante ydelser og økonomiske tilskud, adgang til et it-system, hvoraf det fremgår,
1 : Om der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren, og
2 : Hvilket kontroltema der bliver undersøgt i sagen.
Stk. 2. Udbetaling Danmark og kommunen har til brug for udveksling af nødvendige oplysninger efter §§ 6, 7 og 9-11 uden samtykke fra borgeren terminaladgang til et it-system med oplysninger om,
1 : At der i Udbetaling Danmark eller kommunen er oprettet en kontrolsag om andre kontante ydelser eller økonomiske tilskud vedrørende borgeren,
2 : Hvilket kontroltema der bliver undersøgt i sagen,
3 : Sagsskridt i kontrolsagen, og
4 : Hvorvidt der er blevet henlagt en kontrolsag inden for de seneste 6 måneder.
Her kan du finde hele Udbetaling Danmark-loven
Du kan finde hele vores lovsamling her

