Uskiftet bo : Hvad kan – og må – den længstlevende foretage sig med formuen?
Selv om den længstlevende ægtefælle reelt kan råde over et uskiftet bos værdier som om det var vedkommendes egne, er der alligevel en række begrænsninger.
Det skyldes at den længstlevende ægtefælle ikke kun står for at administrere sine egne værdier, men også dem der tilhørte den afdøde ægtefælle. Derfor får beslutninger truffet af den længstlevende ægtefælle ikke kun betydning for dennes arvinger, men også dem, som skal arve efter den afdøde partner – eksempelvis børn partneren fik i tidligere forhold.
Den logiske tommelfingerregel er derfor, at den længstlevende ægtefælle skal behandle værdierne i det uskiftede bo på samme måde, som hvis den døde partner havde været i live. Det vil eksempelvis sige, at der ikke kan ske indkøb af en meget dyr bil, som står i misforhold til økonomien i det uskiftede bo og som den afdøde ægtefælle ikke må formodes at ville have godkendt.
Det samme drejer sig om de gaver eller andre former for værdier, som den længstlevende ægtefælle giver børn, vedkommende ikke fik med sin afdøde partner. Lige som den længstlevende ægtefælle også skal være meget påpasselig, hvis denne udbetaler store beløb til venner og bekendte, som først er kommet til efter partnerens dødsfald.
For overhovedet at få lov til at sidde i uskiftet bo er det en almindelig forudsætning, at ønsket fremgår af et såkaldt gensidigt testamente, som ægtefællerne oprettede i fællesskab. Forhold som vi hos Juristkontoret har specialiseret os i, grundet vores fokus på familieretten.
Vi tager 1.499 kroner for at oprette et gensidigt testamente, hvilket er en pris vi yder prisgaranti på.