Værdipapirhandelslovens §35

Kontraktparter, der har en kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, kan uanset § 34 anvende adgangen til at bringe kontrakten til ophør forud for suspensionsfristens udløb, hvis kontraktparten har modtaget meddelelse fra Finansiel Stabilitet om, at rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke vil blive
1 : Overdraget til en anden juridisk person eller
2 : Nedskrevet eller konverteret ved anvendelse af bail-in.
Stk. 2. Kontraktparten kan anvende adgangen til at bringe kontrakten til ophør i henhold til kontraktens bestemmelser efter suspensionsfristens udløb, jf. dog § 31, stk. 2, hvis
1 : Finansiel Stabilitet har overført rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten til en anden juridisk person og kontraktparten kan påberåbe sig en ophørsgrund over for erhververen eller
2 : Rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke overføres til en anden juridisk person og Finansiel Stabilitet ikke har anvendt bail-in.
Her kan du finde hele Værdipapirhandelsloven
Du kan finde hele vores lovsamling her

