Vejledningslovens §10e

Elever, der har opfyldt undervisningspligten, kan deltage i brobygning på de i § 10 a, stk. 4, nævnte ungdomsuddannelser i op til 6 uger i et skoleår indtil det fyldte 19. år, hvis de bortset fra 10. klasse deltager i heltidsundervisning af mindst 3 måneders varighed på
1 : Kommunale ungdomsskoler eller
2 : Frie grundskoler, efterskoler, ungdomshøjskoler og frie fagskoler, der modtager statstilskud.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan for unge, der har afsluttet 9. klasse, etablere brobygning til to af uddannelserne, der er nævnt i § 10 a, stk. 4, indtil udgangen af den måned, hvori den unge fylder 19 år. Denne brobygning kan have en varighed af op til 6 uger. Aldersgrænsen kan fraviges i særlige tilfælde efter regler fastsat i medfør af § 10 g.
Du kan finde hele Vejledningsloven her
Her kan du finde hele vores lovsamling

