§12g i Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB-loven)

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde tilskud til uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører til tiltag, der er rettet mod at understøtte rekruttering og fastholdelse af elever og lærlinge i alderen 18 til 25 år på erhvervsuddannelserne.
Stk. 2. Den samlede økonomiske ramme for tilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:
1 : Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.
2 : Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.
3 : Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.
Stk. 3. Tilskudsmodtagere skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte tilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang tilskuddene ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, hvortil de blev ydet. Tilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.
Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter nærmere regler om ordningen i stk. 1, herunder om størrelsen af den økonomiske støtte samt betingelserne for ydelse af støtte og regnskabs-, revisions- og dokumentationskrav, herunder om undtagelser fra revisionskrav, og udbetaling af støtten.
Du kan læse hele AUB-loven her
Her kan du finde hele vores lovsamling

