Author: lb

Når den første af ægtefællerne dør, medfører det som udgangspunkt, at der skal ske bodeling. Ofte vil det være en ubehagelig oplevelse for den længstlevende, hvilket er endnu en god grund til at oprette et gensidigt testamente. (mere…)

I visse situationer kan dødsboer være så små, at det ikke er nødvendigt med en egentlig bobehandling – hvorefter der kan ske udlevering af de få aktiver til typisk blot én arving. (mere…)

Når en person afgår ved døden, er der flere forskellige muligheder for, hvem der skal lede bobehandlingen. En af mulighederne er hvor det er en såkaldt bobestyrer, der står opgørelsen af aktiver og passiver og udbetalingerne af arv. (mere…)

Selv om livsforsikringer typisk udbetales direkte fra forsikringsselskabet, indeholder arvelovgivningen mulighed for, at de kan indgå i dødsboet – og således vil skulle deles blandt de mere traditionelle arvinger. (mere…)

Den måske største udgift i et dødsbo er afgift, der skal betales til staten – og som dermed tages ud af arven. (mere…)

Behandlingen af dødsboer er pålagt en lang række forskellige offentlige afgifter, hvilket blandt andet drejer sig retsafgifter. (mere…)

Mange ægtefæller ønsker at sidde i uskiftet bo, hvilket der er en række gode grunde til. Først og fremmest at den længstlevende ægtefælle på mange måder, kan fortsætte med at leve, som før partneren afgik ved døden. (mere…)

Selv om den længstlevende ægtefælle reelt kan råde over et uskiftet bos værdier som om det var vedkommendes egne, er der alligevel en række begrænsninger. (mere…)

Når ægtefællen der har siddet i uskiftet bo dør, medfører det et krav om, at boet skal skiftes – hvilket vil sige, at arvingerne skal have udbetalt deres arv. (mere…)

Sidder en ægtefælle i uskiftet bo og misbruger sin adgang til midlerne fra sin afdøde ægtefælle, kan det medfører en række forskellige former for sanktioner. (mere…)